Foto: Colourbox

Anprisninger

Anprisninger er oplysninger, der bruges, når producenterne fremhæver gode egenskaber ved deres varer. Anprisninger er reguleret ved Anprisningsforordningen, som er en EU vedtaget forordning.

Anprisninger kan deles op i to typer:

Ernæringsanprisninger
Ernæringsanprisninger giver oplysning om indholdet af specifikke næringsstoffer.
’Kilde til’, ’rig på’, ’lavt indhold af’ og ’naturlig/naturligt’ er typiske ernæringsanprisninger.
’Mindre fedt’, ’ingen sukker’ eller ’let/light’ hører også til gruppen ernæringsanprisninger. Producenterne kan skrive ernæringsanprisninger på deres varer, hvis de kan dokumentere, at varen lever op til de regler, der er for den pågældende anprisning. Hvis en vare kaldes ’let’ eller ’light’, skal fedtindholdet eller sukkerindholdet være reduceret med min. 30 % i forhold til en almindelig vare indenfor samme kategori. Det kan fx være pålæg, chips, dressinger eller læskedrikke.

Sundhedsanprisninger
Sundhedsanprisninger giver oplysning om sammenhængen mellem et næringsstof og sundhed (fx dets funktion i kroppen). Næringsstoffet, som den enkelte sundhedsanprisning omhandler, skal forefindes i fødevaren i en bestemt mængde.
’Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse’ eller ’Protein bidrager til øget muskelmasse’ hører under kategorien sundhedsanprisninger.

Virksomheder må kun bruge de ernærings- og sundhedsanprisninger, som er godkendte i EU, og hvis de overholder de betingelser, der gælder på den pågældende anprisning. Anprisninger må ikke vildlede forbrugerne eller rejse tvivl om andre fødevares kvalitet. Det er ikke lovligt at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, hvis alle lignende fødevarer har samme egenskaber, fx ved at fremhæve forekomsten eller fraværet af visse ingredienser eller næringsstoffer. Det er forbudt at tillægge en fødevare egenskaber vedrørende forebyggelse, behandling og helbredelse af sygdom eller give indtryk af sådanne egenskaber.

 

Læs mere om ernærings- og sundhedsanprisninger her