Vidste du, at ...
Vidste du at... er A4 ark med sammenligninger af energiindholdet i forskellige retter med det tilsvarende indhold i fx popcorn, kiks eller slik. Desuden oplyses, hvor længe man skal dyrke forskellige former for motion for at forbrænde den energi, man har indtaget ved at spise retten/slikket. På bagsiden af A4 arket findes opskrifterne.
Vidste du at… et bæger popcorn med 135 g indeholder flere kalorier end en portion med tre kyllingelår, kartofler og ærter? Nej vel!
Og vidste du at… et barn i 10 års alderen, der vejer 40 kg, skal spille badminton i 1½ time for at forbrænde popcornene? Nej vel!
Der findes en række udgaver af Vidste du at… De findes alle her på Ernæringsfokus.dk.
Den gule, som ses nedenfor, tager udgangspunkt i et barn på 10-12 år med en vægt på ca. 40 kg. På bagsiden er en quiz med 5 spørgsmål om ernæring og sundhed.
Find flere quizzer længere nede på siden her.
Quiz - test din viden
Nedenfor kan du finde quizzer om bl.a. motion, ernæring og hygiejne, som kan bruges i undervisningen. Spørgsmålene er delt op i 7 forskellige temaer.
Hvis du ønsker alle spørgsmålene samlet, findes de nederst på siden.
God fornøjelse!