Madskoler

Ideen med Madskolerne er at give børn og unge viden om sund mad, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Målgruppen er først og fremmest børn fra 8-12 år.

Hvordan laver man lækker, sund og varieret mad, hvor kommer fødevarerne fra, og hvorfor er det vigtigt at dyrke daglig motion – er nogle af de spørgsmål, man får besvaret på Madskolerne. Madskolerne foregår i dagtimerne mandag til fredag, og de afholdes primært i skolesommerferien, men enkelte Madskoler afholdes også i efterårsferien og vinterferien.

Der er altid brug for frivillige instruktører til Madskolerne, og du kan læse mere om, hvad det indebærer, og hvad du selv kan få ud af det her. Her finder du også et opslag til din skole eller idrætsforening.

Tilmeld dit barn til Madskolerne her.