Hvad optager børn i forhold til mad, sundhed, klima og meget mere?

Madskoler afholdes af 4H i et ikke kommercielt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Rema 1000. 

Madskolebørnenes spørgsmål er udtryk for det, der optager børn i alderen 8-12 år. De udtrykker det, der bekymrer dem, undrer dem eller det, de gerne vil have en forklaring på. Spørgsmålene er et godt udgangspunkt for diskussion af en række emner fra bakterier i mad, kogning af kartofler til hvorfor det er en god idé at spise morgenmad. Med svarene er underviseren godt rustet til at øge elevernes viden og indsigt inden for kompetenceområderne Mad og sundhed og Fødevarebevidsthed.

Spørgsmål og svar om mad, sundhed, klima og meget mere

  • Der findes bakterier, der er gode for os, og bakterier, der gør os syge. Det er med bakterier som med meget andet, det er balancen der tæller. De bakterier, der findes i yoghurt, er med til at holde os raske. De bakterier, som mejerierne bruger til at lave yoghurt, er mælkesyrebakterier som fx acidofilus og bifido.

  • Det skyldes de mælkesyrebakterier, som findes i yoghurt, ymer og andre syrnede mælkeprodukter. Bakterierne tilsættes mælken og omdanner det sukker, der naturligt er i mælken, til mælkesyre og smagsstoffer. På den måde bliver mælken tyk og syrlig. Mejerierne bruger forskellige bakterier til forskellige typer syrnede mælkeprodukter, da bakterierne laver forskellige smagsstoffer.

  • Danske æg indeholder i dag så lidt salmonella, at de har fået særstatus i EU. Så der er ikke nogen grund til at være bekymret over at få en salmonella-infektion, når du spiser danske æg.

  • Man kan godt spise en rå kartoffel, den smager bare bedst, når den er tilberedt. De grønne plantedele og kartoffelspirer må dog ikke spises, da de er giftige. Grønne eller ødelagte kartofler danner også giftstoffer og bør derfor ikke spises, da stofferne ikke forsvinder ved tilberedning, heller ikke i ovnen.

  • Forskellige sorter af jordbær er mere eller mindre søde. Når jordbær modner, vil deres sukker indhold stige, og alle sorter vil samtidig blive mindre syrlige.

  • Ordet umami er japansk og betyder "velsmag". Umami er en grundsmag ligesom surt, salt, sødt og bittert. Umami giver oplevelsen af mundfylde, kødkraft og velsmag. Der er umamismag i fx kød, ketchup, parmesan, asparges, svampe, tomat og bouillon.

  • Ikke én ting er sundest – det er variation og balance, der er det sundeste for kroppen. Det er ikke sundt kun at spise én bestemt fødevare eller fx kun sin livret. Det er derimod vigtigt at spise varieret, dvs. forskellige madvarer, for at få de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, der skal bruges for at holde kroppen sund og rask.

  • På mejerierne bruger man skimmelsvampe til at lave brieost, danablu, gorgonzola og andre skimmeloste. Der findes forskellige typer skimmelsvampe, fx nogle der laver hvid skimmel, og nogle der laver blå skimmel (som godt kan se grøn ud). Der er forskel på den smag, de giver, og på hvor stærkt, de får osten til at smage.

  • Det er vigtigt at spise sundt, fordi maden er det, der giver kroppen energi og vigtige næringsstoffer til at kunne fungere. I Danmark har vi De officielle kostråd, der fungerer som vejviser til en sund og balanceret kost.

  • Det overordnede kostråd fra De officielle kostråd er at spise varieret, ikke for meget og være fysisk aktiv. I en varieret kost indgår alle fødevaregrupper, og indenfor hver fødevaregruppe er det også bedst at spise forskellige typer fisk, kød, grøntsager, frugt, nødder, bær, kerner, mejeriprodukter, brød, korn og gryn. Det er ikke nødvendigt at spise noget fra alle fødevaregrupper hver dag, men over tid er det en fordel at have fået noget fra alle de forskellige fødevaregrupper.

  • Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle danskere over to år får ¼ - ½ liter mælkeprodukt hver dag. Det kan man gøre ved fx at spise yoghurt til morgenmad, drikke skolemælk til madpakken og bruge ost som en del af aftensmaden.

  • Mælk indeholder mange næringsstoffer. Mælk er faktisk blandt de fødevarer, der indeholder flest næringsstoffer. Du får protein, fedt og kulhydrat. Du får også vitaminer og mineraler såsom calcium, jod, kalium, vitamin B2, vitamin B12 og fosfor. Alle er næringsstoffer, der er med til at få kroppen til at fungere.

  • De forskellige mælketyper smager meget forskelligt. Er man ikke til letmælk, kan det være, at mini- eller skummetmælk er sagen. Alternativer som yoghurt, skyr eller måske en ostemad kan bruges i stedet for mælk. Mælk og mælkeprodukter kan også bruges i madretter. Fx kan havregrød koges på mælk.

  • Sojadrik, risdrik og havredrik kan ikke erstatte mælk. Drikkene har intet med mælk at gøre, selvom produkterne ofte omtales som sojamælk, rismælk og havremælk. Komælk er vores største kilde til calcium, som er vigtigt for sunde knogler. Komælk indeholder også andre vigtige næringsstoffer, som plantedrikkene ikke gør. Derudover har produkterne ofte fået tilsat sukker.

  • Det er en god idé at drikke mælk til din madpakke. Sammen med madpakken giver mælken dig den energi og de næringsstoffer, som din krop har brug for til resten af skoledagen. Du får ikke den samme mængde energi og næringsstoffer, hvis du drikker vand til din madpakke.

  • Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med kalorier (energi) og næringsstoffer. Mælk består af ca. 90 % vand og 10 % næringsstoffer. Når du drikker mælk, er det med til at dække dit væskebehov, men samtidig får du vigtige næringsstoffer.

  • Kød indeholder proteiner, vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for. Protein er kroppens byggesten. Når man for eksempel løber, cykler eller svømmer bruger man sine muskler, hvorved nogle af muskelcellerne ”går i stykker”, og det er faktisk godt. Kroppen bruger protein til at genbygge disse muskelceller. Kød er en vigtig kilde til B12 vitamin og bidrager med en væsentlig andel af det jern og zink, vi har behov for. Derudover giver kød god smag og en særlig tekstur i måltiderne.

  • Fødevarestyrelsen anbefaler, at man højst spiser 500 gram tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam og gris og lidt kødpålæg. Det svarer til to til tre middage om ugen. De andre dage anbefales det at spise fjerkræ, fisk, æg, grøntsager eller bælgfrugter, også som pålæg. Det anbefales også at vælge de magre kødudskæringer og kødprodukter, dvs. med maks. 10 % fedt. Når du vælger det magre kød frem for kød med højere fedtindhold, får du de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt.

  • Hvis man vælger ikke at spise kød, kan man få protein gennem fx æg og mejeriprodukter, der ligesom kød er gode proteinkilder. Derudover kan man få protein gennem bælgfrugter (bønner, kikærter og linser), gryn, nødder, frø, grøntsager og frugter.

  • På nogle emballager står der skrevet, hvor mange procent fedt kødet indeholder. Man kan desuden gå efter det grønne mærke med et nøglehul, Nøglehulsmærket, når man køber kød og -pålæg. Det gør det nemt at vælge kødvarianter med mindre fedt i. Man kan også se på kødet, om det har en hvid fedtkant eller hvide nistre inde i kødet. Det kaldes fedtmarmorering og er med til at gøre kødet saftigt og smagfuldt.

  • Fedt giver kroppen energi og det, man kalder for essentielle fedtsyrer, som kroppen har brug for for at fungere optimalt. Fedtet bidrager også med smag og konsistens i vores måltider. Fedt kommer både fra dyr og fra planter. Fedt indeholder omkring dobbelt så meget energi som protein og kulhydrat, og derfor skal der mindre mængder fedtholdige fødevarer til at give kroppen nok energi til at kunne ”arbejde”. For meget energi – uanset hvor det kommer fra – kan lagre sig i din krop og gøre dig overvægtig. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man sparer på fedtstof i madlavning og på brød, og at man vælger magert kød og kødpålæg og magre mejeriprodukter. Det er desuden en skrøne at kokosolie er sundere end andre fedtstoffer. Kokosolie består af ca. 90 % mættet fedt, som de fleste af os bør spise mindre af. I kød er der ca. 18 % mættet fedt i kyllingekød, ca. 35 % i grisekød, ca. 37 % i oksekød og ca. 42 % i kalvekød afhængig af udskæring.

  • De fleste malkekøer i Danmark bliver slagtet, når de har produceret mælk i tre år. De er da omkring fem år og har fået tre kalve. Vi spiser kødet fra malkekoen, når den er slagtet. Hakket oksekød kommer ofte fra malkekøer. Koens hud bliver brugt til læder, dens indvolde og andre ting, man ikke kan spise direkte, bliver til dyremad eller medicin, og resten bliver lavet til biogas, der bruges fx til opvarmning af huse og stalde.

  • Mennesker er fra naturens side det, der hedder ”omnivor”, det vil sige ”altædende”. Menneskers kost består altså af både planter og kød. Kød er en god kilde til protein, som er nemt for kroppen at bruge, men også B12 vitamin, jern (der især er vigtigt for piger, der kan få børn), zink og selen. Og så er der mange, der synes det smager dejligt.

  • Alt hvad vi producerer (mad, tøj, mobiltelefoner, osv.) påvirker klima og miljø på forskellig måde og i forskellig grad. Klima og miljø er globale fænomener, som alle lande på kloden påvirker, ét land kan ikke løse problemerne alene. I Danmark er vi dygtige til at producere både kød og planter med et lavt klimaaftryk, så hvis man gerne vil spise kød, er det en god ide at vælge danskproduceret kød. Hvis man gerne vil gøre noget for at leve mere bæredygtigt, er der mange knapper, man kan skrue på: Man kan rejse mindre med fly, skifte sin mobiltelefon sjældnere, bruge sit tøj i længere tid, skære ned på sit kødforbrug osv.

  • Nej, det er ikke usundt at spise kød. Sammen med grøntsager, frugter og fuldkorn er kød sundt og en god kilde til protein og mange næringsstoffer.

  • Hvis det er lang tid siden, at du sidst har spist, når du vågner om morgenen, er din krop næsten løbet tør for energi. Det er derfor fornuftigt at ”tanke” kroppen op med ny energi ved at spise morgenmad. Hvis du ikke føler dig sulten tidligt om morgenen, så sørg for at have noget godt at spise med dig, fx en grovbolle og noget frugt eller grønt, som du kan spise, når du bliver sulten hen på formiddagen.

  • De fleste af os spiser frugt og grøntsager hver dag, men vi kan med fordel spise endnu flere grove grøntsager, som fx gulerødder, løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner, fordi der er flere kostfibre, vitaminer og mineraler i denne type. Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle over 10 år spiser 6 stykker frugt og grønt om dagen – det svarer til ca. 600 g. Mindst halvdelen skal helst være grøntsager. 100 g grøntsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble.

  • Grøntsager indeholder mange af de mineraler og vitaminer, som du skal bruge for at holde kroppen sund og rask. Grøntsager indeholder desuden relativt få kalorier (energi), og særligt de grove grøntsager indeholder mange kostfibre, som er gode for maven.

  • Mange børn og voksne får for meget sukker i løbet af en dag. Det er ikke godt for kroppen. For meget sukker fx fra sodavand kan give huller i tænderne og for mange kalorier, som fører til overvægt. I en ½ liter sodavand er der ca. 50 g sukker.

  • Søde sager som slik, sodavand og kage er det, vi kalder for ”tomme kalorier”. Der er mange kalorier (energi) i dem, men kun få eller ingen vitaminer og mineraler. Der er plads til slik og kage en gang i mellem i en sund kost, men skolebørn anbefales højst at spise 45-55 g sukker om dagen i gennemsnit. Så hvis du gerne vil spise en pose slik på 200 g fredag aften, så er der tre andre dage på ugen, hvor du så bør undgå at spise eller drikke noget med sukker. Det er inklusiv det sukker der er tilsat i fx ketchup, morgenmadsprodukter og brød.