Madspild
Forbrugerrådet, Stop Spild af Mad og Landbrug & Fødevarer lavede i august 2012 en undersøgelse af madspild i danske husholdninger. Den består af en spørgeskemaundersøgelse på et repræsentativt udsnit af danskerne og en fokusgruppes feedback på deres oplevelser med madspild. Undersøgelsen kigger på folks holdninger til madspild og parametre for ændring af egen adfærd i forhold til at begrænse madspild.
Undersøgelsen viser, at 90 % danskerne synes, det er vigtigt at gøre noget ved madspild, men flertallet mener, at de selv ikke smider for meget ud. En øget bevidsthed om eget madspild viser sig at skabe motivation for at ændre adfærd og rutiner, så vi skal ikke omvendes bare hjælpes lidt. Økonomi og tid er centrale elementer for at få danskerne til at ændre adfærd, viser undersøgelsen.
I februar 2013 gennemførte TNS Gallup en online analyse for Stop Spild af Mad og Landbrug & Fødevarer på et repræsentativt udsnit af danskerne for at afdække udviklingen i danskernes madspild i forhold til egne subjektive vurderinger. Sammenholdt med undersøgelsen fra 2012 er gruppen, der sjældnere smider mad ud, vokset fra 14 % til 20 %, hvilket er en signifikant stigning. Ifølge Danmarks Statistik har detailhandelen de sidste fem år solgt 10 % mindre målt i kg, og det støtter antagelsen om, at danskerne faktisk har mindsket deres madspild.
Vi lever i et overflodsland, og det er kulturelt rodfæstet, at der skal være mad nok. Derfor er fokus på selve mængden af den mad, der laves til familien, et godt sted at starte. Store portioner til flere dage giver mening, men "for meget mad for en sikkerheds skyld" er ikke hensigtsmæssigt. Det gælder i høj grad ved højtider som jul og påske, hvor der skal laves mad til gæster.
Jo ældre man er, jo mere opmærksom er man på madspild, og jo bedre er man til at gøre noget ved det. Yngre mennesker har ikke samme tilgang til at spare på tingene, til at udnytte tingene, til at planlægge/lave indkøbslister m.m. Så der er et stort potentiale i at inddrage emnet i undervisningen i hjemkundskab. Det har vist sig, at de, der har flest køkkenfærdigheder, ved mest om råvarer, fødevarer, mad og madlavning, er mest tilbøjelige til at mindske madspild.
Madspild i madkundskab
Et oplagt tema i madkundskabsundervisningen kunne være at kreere nye retter af rester.
At lære at lave en madplan – gerne i moduler af 2-3 dage – kan også naturligt inddrages i undervisningen.
Madplanerne skal helst tilpasses den enkelte families normale spisemønster og helst være opdelt i 2-3 dage, fordi en hel ugeplan for ofte skal afviges og tilpasses. Med mindre moduler opnås større fleksibilitet og større succes med at overholde planerne. Indsatsen skal være størst den første dag, og der skal helst komme nye retter på bordet de følgende dage og ikke bare genopvarmet mad, siger undersøgelsen.
Det er helt afhængig af retten, om der sker forringelse eller lige frem forbedring af spisekvaliteten. Tænk på labskovs, suppe, Osso Buco mv., den type retter er næsten endnu bedre dagen efter.
Ifølge de nye kostråd skal vi gerne spise fuldkorn og gerne i form af rugbrød. Rugbrød med spændende pålæg, middagsrester, tøm køleskabet mv. kunne være en ugentlig aftensmad og et emne i undervisningen.
Datomærkning kunne være et emne i undervisningen, hvad betyder "sidste slagsdato" og "mindst holdbar til"?
Madsnild - mindre madspild
Undervisningsmateriale
Forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad har sammen med Danmarks Lærerforening lavet et undervisningsmateriale om madspild, et af temaerne omhandler madspild hjemme hos dig selv og vil kunne anvendes i madkundskabsundervisningen:
Konkrete tiltag og forslag til handlinger
For at komme i gang med at gøre noget ved madspild er det nødvendigt at aftabuisere begrebet rester. Det gælder både i de private husholdninger, på restauranter, hvor resterne uden videre burde gives med hjem (doggy bag), i undervisningen i skolerne, i de offentlige køkkener osv.
Den "lille rest", som ofte opfattes som ubrugelig, fordi der ikke er nok til alle i husstanden, bør enten udnyttes eller elimineres. Rådet kunne være: Kog fx ikke flere kartofler end du ved, du skal bruge. I stedet for at få en lille rest kan man lave en så stor portion, at den kan fryses ned og bruges på et senere tidspunkt, det giver både variation og tidsbesparelse, den dag retten tages op af fryseren.
Lav madplan for 2-3 dage og spar tid og penge på indkøb, måske kommer der endda nye retter på menuen ved at have en plan. Lav som minimum en indkøbsliste inden du går ud og handler.
Skab overblik over indhold i køleskab og ikke mindst fryser. Sæt de ældste varer forrest/øverst og tjek beholdningerne, inden du handler. Køb gerne stykvis i stede for store poser/pakker.
Køb ikke store mængder selvom de er på tilbud, der bliver ofte kasseret noget, og besparelsen går op i madspild. Hvis du køber store mængder, så sørg for at ompakke og fryse det ned du ikke bruger i første omgang.
Tjek også tørvarelageret, der kan hentes besparelser på korrekt opbevaring. Mange finder gennem denne øvelse ud af, at det er de samme varer, som hver gang bliver for gamle i skabet. Det, der oftest smides ud, er kartofler, grøntsager, frugt og brød, mens kød, fisk, mejeriprodukter og æg smides mindst ud.
Kasser ikke automatisk fødevarer bare fordi datoen er overskredet. Brug den sunde fornuft: Se på, lugt til og smag evt. en lille smule på fødevaren, inden du kasserer den. Ser den misfarvet, slimet eller væskedrivende ud eller lugter den dårligt, er den helt sikkert dårlig, men gør den ikke, er den med stor sikkerhed god nok.
Læs mere: http://www.stopspildafmad.dk