Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.madkundskabsforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Om æg på æg

Æg som sælges videre til forbrugerne, skal være mærkede. Ikke kun på æggebakken, men også de enkelte æg.

Første tal i den øverste linje, "2", fortæller at der er tale om et skrabeæg. Dernæst kommer landekoden "DK", og endelig producentens CHR-nummer. Dette æg er som en ekstra service også påtrykt navnet på pakkeriet, som her er "Hedegaard".

Har du lagt mærke til, at æggene fra supermarkedet alle er stemplet med en lille kode? Koden viser, hvilken type æg der er tale om, samt hvor i verden og hos hvilken landmand, ægget er lagt.
Koden kan for eksempel se sådan ud: 1DK123456

Bur-, skrabe-, frilands- eller økoæg?
Det første tal i koden viser, hvilken type produktion ægget kommer fra:

0 = økologiske æg
1 = frilandsæg
2 = skrabeæg
3 = buræg

Dansk eller udenlandsk?
Derefter kommer en landekode med bogstaver. Er det et æg fra Danmark, er det mærket med "DK". I praksis vil man stort set aldrig støde på andet end danske æg i danske butikker, da der kun importeres ganske få udenlandske æg til detailsalg.

CHR-nummer
De sidste cifre er ægproducentens nummer i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). På hjemmesiden www.glr-chr.dk  kan man ved hjælp af CHR-nummeret på ægget finde producenten ved først at klikke på "CHR" og dernæst indtaste nummeret og trykke "søg".
Mærkningen gør det således muligt at spore ægget tilbage til producenten. Mærkningen er samtidig forbrugerens garanti for, at æggene er produceret under det produktionssystem, som det første tal angiver.

Æggebakken
Der er også en række krav til mærkningen på æggebakkerne, som man køber æggene i ude i butikkerne. De skal være mærket med navnet på det pakkeri, der har pakket æggene, og pakkeriet autorisationsnummer.

Desuden skal de være mærket med kvalitetsklasse - da det kun er tilladt at sælge æg af kvalitetsklasse A i butikker, betyder det at æggebakken skal være mærket enten med "Klasse A" eller blot "A".

På æggebakken skal også stå, hvilke(n) vægtklasse(r), æggene er:

XL = 73 gram eller mere
L = under 73 gram men over 63 gram
M = under 63 gram men over 53 gram
S = æg på 53 gram eller derunder

Der kan være æg af forskellige vægtklasser i bakkerne, hvilket så skal stå æggebakken, f.eks. som L/M eller M/S.

Der skal også stå hvor mange æg, der er i bakken, datoen for mindste holdbarhed (som er 28 dage efter at æggene er lagt), de anbefalede opbevaringsbetingelser (æg skal opbevares på køl ved højst 12 grader, men der vil normalt blive anbefalet 5 grader) samt produktionssystemet (bur-, øko- osv.).

Stalddørssalg
Æg købt ved stalddøren behøver ikke at være mærkede. Når forbrugeren køber æg ved stalddøren, ved man jo hvem producenten er, og har mulighed for at spørge, hvilken type produktion, der er i på gården. Datoen for mindste holdbarhed skal dog klart fremgå, enten ved et opslag ved æggene eller på en seddel, der lægges ved æggene eller som forbrugeren får med. Æg, der sælges i gårdbutikker, skal være mærkede.

Løssalg af æg
Æg, der købes i løssalg i butikker eller på markeder, skal være kvalitetssorterede af et pakkeri, som er godkendt af myndighederne. Desuden skal der være en tydelig skiltning ved æggene, der som minimum indeholder:

  • Kvalitetsklasse
  • Vægtklasse
  • Ægpakkeriets kontrolnummer
  • Mindst holdbar til (dato)
  • At æggene bør opbevares i køleskab
  • Kodenummeret på æggene (tilsvarende æg der sælges i bakker)