Mælkevejen – Bonderøv i Børnehøjde
Mælkevejen er en e-undervisningsbog, som er målrettet mellemtrinnet i de danske folkeskoler og andre børn, der gerne vil lære om koens liv og mælken den producerer. Den elektroniske undervisningsbog beskriver dagligdagen for en ko på et dansk landbrug på en forståelig og lærende måde.
Formålet med bogen er at give skoleleverne en tæt på, naturlig og faglig oplevelse. Lærerne har mulighed for at udvikle og inddrage det omkringliggende samfund, kvæggårde i nærmiljøet, slagteri og mejeri i deres undervisning, og dermed opfylde de nye krav i skolereformen, hvor virksomheder og foreninger støtter op om undervisningen i folkeskolen.
Fakta om Mælkevejen:
Bogen er en elev-og lærebog til folkeskolens mellemtrin (4. – 6. klasse)
Bogen indeholder seks kapitler, hver med film, tekst, billeder og opgaver.
- Koens hverdag
- Drøvtyggere
- Koens biologi
- Landbrug og industri
- Mælkens forarbejdning
- Koens forarbejdning
Bogen er støttet af Nordea-fonden og 4H med hjælp fra Roskilde Dyrskue og Landbrug & Fødevarer.