Dyrevelfærdsmærket
Dyrevelfærdsmærket er et statsligt mærke, der blev introduceret i foråret 2017 af Miljø- og Fødevareministeriet.
Kig efter hjerterne og vær med til at løfte dyrevelfærden.
Forbedret dyrevelfærd
Formålet med dyrevelfærdsmærket er at forbedre dyrevelfærden for flest mulige grise gennem forbrugernes indkøb. Når der bliver sat et dyrevelfærdsmærke på emballagen, bliver det synligt for forbrugerne hvilke produkter, der lever op til kravene om bedre dyrevelfærd. Produkter med et dyrevelfærdsmærke vil blive solgt for en lidt højere pris samtidig med en bedre dyrevelfærd, så forbrugerne kan medvirke til, at flere grise produceres under forbedrede forhold.
Dyrevelfærdsmærket er baseret på fem grundkrav udvalgt af Fødevarestyrelsens eksperter i dyrevelfærd. De fem krav går væsentlig ud over de gældende krav i lovgivningen:
- Søerne skal være fritgående
- Grisene skal have krølle på halen. Halerne skal være hele - ingen halekupering og ingen halebid
- Mere halm som rode- og beskæftigelsesmateriale og til redebygning
- Mere plads
- Maksimal transporttid - 8 timer
Ovenstående billede viser de tre niveauer dyrevelfærdsmærket findes i. Jo flere hjerter des flere krav til dyrevelfærden. Ved at opdele i tre niveauer findes der noget for enhvers præferencer og pengepung - højere krav fører til højere priser.
Mærket er udviklet af Fødevarestyrelsen i samspil med interessenter fra hele fødevarekæden:
- Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO)
- Den Danske Dyrlægeforening
- Landbrug & Fødevarer
- Slagterierne
- Danske Slagtermestre
- Dansk Supermarked (Bilka, Føtex og Netto)
- De Samvirkende Købmænd (deriblandt MENY, Rema1000, KIWI og Spar)
- Lidl
- Aldi
Læs mere om det nye dyrevelfærdsmærke på Fødevarestyrelsens hjemmeside