Holdbarhedsmærkning
En fødevarer skal enten mærkes med "Sidste anvendelsesdato" eller med "Bedst før/Mindst holdbar til", og der er stor forskel på disse to mærkninger.
Hvis en fødevare er mærket med ”Sidste anvendelsesdato” betyder det, at du kan blive alvorligt syg af at spise varen, hvis datoen er overskredet.
Er fødevaren derimod mærket med ”Bedst før/Mindst holdbar til” er datomærkningen kun vejledende, så hvis varen dufter og smager fint, kan den sagtens spises.
De to mærkninger er gældende så længe, at madvaren er uåbnet og opbevares korrekt. Efter åbning ændres varens holdbarhed, og opbevaringsmåden bliver essentiel.
Hvorfor to holdbarhedsmærkninger?
Da kun nogle fødevarer bliver farlige efter datoen er overskredet, er der behov for to forskellige holdbarhedsmærkninger. Fødevarer som ikke bliver farlige, får mærkningen "Bedst før/Mindst holdbar til", da de eventuelt vil kunne holde sig længere, end datoen siger.
De bliver uegnede til menneskeføde, rent kvalitetsmæssigt, før de udgør en eventuel sundhedsrisiko. Datoen indikerer, hvor længe en fødevare bevarer en top kvalitet, og du vil derfor kassere varen på dens manglende kvalitet, før den gør dig syg.
"Sidste anvendelsesdato" bør derimod altid overholdes, fordi der efter den dato kan være et så stort antal sygdomsfremkaldende bakterier i fødevaren, at du kan blive syg af at spise den.
Ofte god efter
På flere varer med datomærkningen "Bedst før" tilføjer flere fødevareproducenter ordlyden "ofte god efter".
Det gælder blandt andet varer som øl, mælk og chokolade.
Det skal være lettere at forstå, at en øl eller mælk ikke nødvendigvis behøver at blive smidt ud, når den har overskredet "Bedst før" datoen, når ordlyden "ofte god efter" tilføjes. Således skal ordlyden være med til at mindske madspild.
En række virksomheder og madspildsappen Too Good To Go står bag initiativet med den nye frivillige mærkning.