Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.madkundskabsforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Alternative Læringsrum

Landbrug som alternativt læringsrum – en artikel om at bruge det omkringliggende samfund i undervisningen med link til læremidlet Klassen i Stalden.

Der er mange muligheder for at tage skolen ud af skolen, det handler om at få øje på dem og at skabe kontakter til det lokale miljø, hvor der mange steder er virksomheder, butikker, landbrug, natur osv. som er villige til at indgå i et samarbejde.

I det omgivende samfund er der et væld af særinteresser kommercielle såvel som ikke kommercielle, og det er i denne virkelighed børnene skal lære at navigere.

Når man tager skolen ud af skolen, bruger man faktiske genstande, reelle fænomener og konkrete rum som læremidler, og det kræver en didaktisering af de anvendte elementer. Der skal skabes gode læreprocesser, der giver børnene erfaringer, erkendelser og lagring af viden. De gode læreprocesser vil medføre udfordringer, oplevelser og forståelse af sammenhænge, som fører til personlig udvikling og demokratisk dannelse. Men forberedelse og efterbehandling af det oplevede kan ske i de traditionelle rum.

Selv den tykkeste lærebog kan ikke give den overvældende mængde sanseindtryk som et besøg på et moderne landbrug giver. Lyde og lugte, konsistenser og smage, stærke, søde, vamle, gode og mindre gode. Sanseindtrykkene er alle en del af den autentiske oplevelse, som langt stærkere forankrer sig som læring og i hukommelsen end teksten i lærebogen. Alle klassetrin kan komme på gårdbesøg. Læremidlet består af et undervisningsforløb i tre faser: Før, under og efter gårdbesøget, som er det centrale element. Bøgerne, de tilhørende opgaver og forundringskassen, der kan lånes hos CFU, giver eleverne god mulighed for at tilegne sig en solid baggrundsviden om koen og grisen. Viden som øger deres faglige udbytte af gårdbesøget og dermed nuancerer og kvalificerer de oplevelser, de tager med sig hjem og som bearbejdes, når klassen er tilbage på skolen.

Gårdbesøget er ikke bare en udflugt, men en ekskursion med fagligt indhold, hvor eleverne skal arbejde eksperimenterende og undersøgende i grupper. I faget madkundskab er kompetenceområdet ”Fødevarebevidsthed” i fokus, og spørgsmålet ”Hvor kommer maden fra?” er udgangspunktet. Emnerne kan fx være fødevarekendskab, viden om råvarer, madens oprindelse, produktionsformer, dyrekendskab, produktionsdyr kontra kæledyr. Målet er en forståelse for landbrugets produkter og processer og den lange vej, der er fra mælken kommer ud af koens yver, til den står i en firkantet papkarton på hylden i supermarkedet. Eller fra den øffende gris i stalden til koteletten på tallerkenen. Flere og flere af os har ikke længere rødder i landbruget eller kontakt til mennesker, der lever af landbrug, og derfor er det umiddelbart svært at forstå, hvorfra produkterne kommer, og hvad det er for en proces, de har været igennem, inden de står hjemme på middagsbordet. Materialet lægger op til at arbejde i flere fag og tværfagligt.

Se mere om materialet her.


Undervisningsforløbet

Det første du skal gøre som lærer er at lave en aftale med en landmand, der Klassen i stalden-vært. På forsiden af skoleportalen www.skole.lf.dk finder du et kort over de gårde og virksomheder, der tager mod besøg.

Når aftalen med landmanden er på plads, og bookingformularen er udfyldt kan du sige ja-tak til at få tilsendt et gratis klassesæt af bogen Koen og mælken eller bogen Griseliv og svinekød. Bøgerne giver eleverne mulighed for at tilegne sig en god baggrundsviden om koen eller grisen, og klæder dem på til at komme på gårdbesøg.

Forberedelsesmaterialet består ud over bøgerne af opgaver, proceskort, dvd og ikke mindst en forundringskasse fyldt med spændende ting fra det virkelige liv. Allerede her begynder sansningen at tage fart, samtidig med at forundringen driver læreprocessen fremad. Eleverne er godt klædt på til at møde koen eller grisen i den virkelige stald, når de har arbejdet med, hvad en malkeko er, hvad den spiser og hvor meget, hvor mange maver den har, hvad det betyder, at den er drøvtygger osv. osv. Materialet lægger også op til, at eleverne selv formulerer spørgsmål, som de kan få besvaret under besøget.

Når I kommer til gården, vil landmanden give en kort rundvisning, så alle har mulighed for at orientere sig. Herefter skal eleverne gruppevis rundt i stalden til de opgavestationer, som landmanden i forvejen har gjort klar. Opgavestationerne indeholder forskellige opgaver, som er relateret til der, hvor de står i stalden. De handler bl.a. om dyrenes adfærd, om stalden og om foder. Her er fokus på sanseoplevelser, her arbejder eleverne eksperimenterende og undersøgende.

Der er også mulighed for at deltage i konkrete arbejdsopgaver, som landmanden skal have udført den pågældende dag fx veje eller flytte dyr eller foder.

Efter gårdbesøget er der flere muligheder for at arbejde videre med oplevelserne fra gårdbesøget. Nogle forslag til elevaktiviteter kunne være at lave en powerpoint-præsentation med billeder fra besøget, skrive en artikel eller et eventyr eller undersøge, hvad der sker med de produkter, landmanden producerer, fra de forlader gården, til de kan købes i supermarkedet.

Det er vigtigt, at eleverne bearbejder deres erfaringer fra gårdbesøget. Det skaber en nuanceret forståelse hos eleverne, når de får lov til at koble de teoretiske begreber med praksisrelaterede oplevelser. Herved bliver den enkelte elevs faglige udbytte og læreproces styrket.

Udfordring og succes

Om forløbet bliver en succes eller ej afhænger bl.a. af, om forventningerne er afstemte, og om rollefordelingen er tydelig mellem læreren og landmanden. Landmanden er den autentiske fagperson og læreren er den pædagogiske og didaktiske ekspert, og det er i disse roller og i lærerens og landmandens tætte samarbejde at elevernes læreprocesser faciliteres.

Det er læreren, der kender eleverne, og ved, hvad de har arbejdet med inden gårdbesøget, og det er læreren, der er brobygger mellem teori og praksis. Læreren må erkende, at det er landmanden, der er den faglige ekspert, mens læreren er en slags advokat for eleverne, den der kan stille uddybende spørgsmål på elevernes vegne og formulere nye spørgsmål. På den måde går alle hjem klogere end de kom.