Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.madkundskabsforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Tilsætningsstoffer

Alle tilsætningsstoffer, der anvendes i fødevarer, skal være godkendt af EU. I private husholdninger bruges tilsætningsstoffer f.eks. sukker som konservering, når vi sylter, eller tilsætter bagepulver, når vi bager. Industrien bruger også tilsætningsstoffer. Det skyldes bl.a. forbrugernes forventninger om lang holdbarhed, kødpålægs farve og produkter med mindre fedt - tilsætningsstofferne har altså mange funktioner.

På en varedeklaration kan du enten se tilsætningsstofferne i ingredienslisten eller samlet efter ingredienslisten med ordet ’tilsat’ foran. Et tilsætningsstof kan f.eks. være stabilisator, konserveringsmiddel, farvestof eller smagsforstærker. Enten står dets kemiske betegnelse eller som et E-nummer – f.eks. E322 (sojalecitin). E’et betyder, at stoffet er godkendt i EU.