Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.madkundskabsforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Fuldkornsmærket

Den officielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75 gram om dagen. Fuldkornsmærket gør det nemt at vælge fuldkorn. At varen indeholder fuldkorn betyder, at alle kornets dele er med, hvilket giver et højt indhold af fibre, vitaminer og mineraler. Mærket stiller derudover krav til indholdet af fedt, sukker, salt og kostfibre.  

Fuldkornsmærket findes på næsten 700 produkter; på brød, mel, morgenmadsprodukter, knækbrød, ris, pasta, grød, knækkede kerner, flager og gryn.  

Hvorfor er det godt at spise fuldkorn?

Undersøgelser viser, at fuldkorn mætter rigtig god, hvilket medfører, at du spiser mindre og dermed får lettere ved at holde vægten. Fuldkorn er ligeledes godt for fordøjelsen og holder maven i gang.

Ved at spise hele kornet kan du forebygge mange alvorlige kroniske sygdomme, fordi du får både vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, når du spiser hele kornet frem for korn, hvor mange dele er blevet fjernet. De positive egenskaber ved det hele korn er vigtige i forhold til at forebygge sygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme og visse former for kræft.

Undersøgelser viser desuden, at personer som spiser meget fuldkorn også spiser mere frugt og grønt.