Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.madkundskabsforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

At leve bæredygtigt

Bæredygtighed

Af chefkonsulent Hanne Castenschiold, Landbrug & Fødevarer.

Det kræver omtanke, og ofte også omlægning af vaner, at leve bæredygtigt. Man kan ændre på mange parametre og i det små være med til at påvirke klima- og miljøpåvirkningen.

Det handler om livsstil, transport, rengøring, vask – både af tøj og af sig selv – brug af vand og el og i høj grad om mad, og hvordan den tilberedes, spild, osv. osv.

Mange forbrugere er bekymrede for klimaet og vil gerne gøre en indsats for at mindske den globale opvarmning, og i den forbindelse er indtaget af kød – især oksekød - ofte problematiseret.

Produktion og forbrug af fødevarer belaster klima og miljø, men bæredygtighed er en kompleks problemstilling. 

Begrebet bæredygtighed

Der findes ikke en entydig definition på begrebet bæredygtighed, fordi mange elementer vejer forskelligt, er i modstrid med hinanden, eller i hvert fald påvirker hinanden.

Der er ikke enighed omkring beregningsmetoderne, hvilket giver ganske forskellige og usammenlignelige tal. Et resultat på bundlinjen i form af et rødt eller et sort tal kan man ikke opnå.

FN nedsatte i 1983 en kommission med repræsentanter fra 21 lande og med Gro Harlem Brundtland som formand.

I 1987 kom rapporten Brundtland rapporten ”En fælles fremtid”, hvori denne definition er at finde: 

 ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”.

Rapporten anviser en retning og lægger vægt på at forene hensynet til økonomisk vækst og miljø, således at både I og U lande kan se sig selv i den, men den meget brede definition giver mulighed for mange fortolkninger.

Begrebet bæredygtighed rummer mange parametre fx:

Klima, miljø, biodiversitet, spildevand, arealanvendelse, spildevand, ressourceudnyttelse, affald/madspild og mange flere.

Oksekødsproduktion og bæredygtighed

Når man skal vurdere et produkts bæredygtighed, laver man en livscyklusvurdering, en LCA (Life Cycle Assessment).

Det er et værktøj/metode, hvor man kigger på alle parametre i produktionskæden – ”fra vugge til grav”.

Ser man på oksekød, er det bl.a. en vurdering af hvilke udledninger af drivhusgasser, der er i de mange led, der indgår i produktionen. Koen får forskelligt foder herunder importeret foder og foder dyrket på dansk jord. På gården bruges energi til el, vand og opvarmning, koen slipper metangas ud i atmosfæren, der afdamper ammoniak fra gylle og gødning, transport, slagtning og forarbejdning bruger energi.

Resultatet angives som en mængde CO2 ækvivalenter pr. kg produceret kød. En sammenligning kg til kg er ikke ernæringsmæssigt helt retvisende, idet et kg kartofler og et kg oksekød bidrager med vidt forskellige næringsstoffer i vidt forskellige mængder. En sammenligning i forhold til protein eller energiindhold vil give et andet billede.

Dilemmaer

På illustrationen herunder ses tre forskellige produktionsformer: En konventionel malkeko, en økologisk stud af malkerace og en kødkvægsko (Skotsk Højland).

Det foder, som kvæg får, har indvirkning på biodiversiteten på de arealer, hvor det vokser.

Malkekvæg får foder fra marker med én sort.

Hvorimod kødkvæg, som er naturplejere, går ude på naturarealer, græsser og plejer naturen, så moser, enge, heder mv. ikke vokser til i skov og krat. Det øger naturligvis biodiversiteten.

Derimod forholder det sig omvendt mht. klima, hvor kødkvæg, idet de blandt andet lever længere, spiser mere og går ude i det fri året rundt, har en større klimapåvirkning = CO2 udledning end malkekvæg, som ikke går ude så længe og har en bedre foderudnyttelse.

Økologiske køer udleder mere CO2, fordi deres foderudnyttelse er dårligere, men de er gode naturplejere og bidrager derfor til øget biodiversitet og flere græsmarker.

Der er altså ikke tale om et enten eller, men om kvægtype, produktionstype, alder mv.

 

   

Kilde: Environmental Impact af Beef by Life Cycle Assessment, Aarhus Universitet, 2015

 

Dansk oksekød

Dansk oksekødsproduktion er blandt de mest klimaeffektive produktioner i verden.

Én enkelt ko kan i sin levetid levere 23.750 kg mælk, 250 kg kød, 250 kg biprodukt, der anvendes til at producere biobrændsel, medicin, petfood mv., 2-3 kalve og 40 kg hud, der anvendes til at producere læder.

Ca. 63 procent af det oksekød, der spises i Danmark er hakket oksekød, hvoraf langt størstedelen (af det dansk producerede kød) har en tilknytning til mælkeproduktion.

Bæredygtigheden / belastningen skal således fordeles på mange produkter, hvoraf kødet er ét af dem.

 

 

Kilde: Environmental Impact af Beef by Life Cycle Assessment, Aarhus Universitet, 2015

 

Hvad kan vi selv gøre

Det kan som forbruger virke lidt uoverskueligt og svært at se, hvordan man selv kan påvirke bæredygtigheden. Kostvalg har sammen med andet forbrug som energi og transport stor betydning for både vores sundhed, miljøet og klimaet.

Spild af mad er et af de steder, hvor der kan gøres en rigtig stor indsats for klimaet.

Når kartoffelskræller, æbleskrog og andet ikke spiseligt affald er sorteret fra, smider hver dansker omkring 50 kg spiselige fødevarer ud. Det er både penge ud af vinduet og dårligt for bæredygtigheden.

Selvom vi ikke kan komme helt af med madspildet, ville en reduktion med 2/3 give samme klimavenlige effekt, som hvis vi hang vasketøjet op i stedet for at bruge tørretumbleren tre gange om ugen.

 

Transport

Flyveturen til Thailand, bilturen til supermarkedet og andre køreture til ærinder, er også nogle af de store klimasyndere.

 

Mad og tilberedning

Det er i vidt omfang klimavenligt at spise en varieret og ernæringsrigtig kost. Hvis danskerne i højere grad spiste i overensstemmelse med de nationale kostråd, ville det medføre en betydelig reduktion af danskernes klimabelastning.

De fleste af vores fødevarer skal tilberedes inden de spises, og energiforbruget hertil belaster klima og miljø. Tilberedning kan være den mest betydende faktor i forhold til grøntsagers klimaaftryk.

Det handler om at tilberede fødevarerne optimalt, og ikke overstege, det giver både et sundere, et bedre kulinarisk resultat og en mindre el-regning.

Kød skal være mørt og ikke tørt - grøntsager skal være sprøde og ikke bløde.

 

10 gode klimaråd

1. Spis sundt og varieret fx efter kostpyramiden

2. Undgå for mange af de tomme kalorier i form af slik og sodavand

3. Ta’ cyklen eller gå, når du handler

4. Lav en madplan og begræns madspild

5. Sæt maden ind i en kold ovn og fyld ovnen op

6. Kend de korrekte stegetider, så får du også det bedste kulinariske resultat

7. Spis årstidens grøntsager og vælg rigtigt – kartofler er fx mere klimavenlige end pasta og ris

8. Spis ikke mere end du har behov for

9. Lav mad til flere dage ad gangen

10. Drik vand fra hanen i stedet for på flaske

11. Sørg for, at køleskab og fryser har de anbefalede temperaturer

 

Læs i øvrigt mere på www.madkundskabsforum.dk, www.ernæringsfokus.dk, www.voresmad.dk og www.lf.dk,

 

Hanne Castenschiold kan kontaktes på hca@lf.dk