GoCook smagekassen
Hvert år i uge 45 sætter FDB Skolekontakten fokus på nye og lækre smagsoplevelser til dine elever.
”GoCook Smagekassen” er en del af GoCook projektet. GoCook Smagekassen er udarbejdet til hjemkundskabsundervisningen i 4. til 7. klasse. Hvert år har GoCook Smagekassen et nyt tema – det kan fx være grøntsager i sæson, madpyramiden eller æbler.
Formålet med GoCook Smagekassen er at give børnene nye smagsoplevelser og mere appetit på sund, grøn og lækker mad, som de selv tilbereder i skolekøkkenet. GoCook Smagekassen er desuden relevant i forhold til slutmålene i hjemkundskab.
Undervisningsmaterialet består af:
- en plakat
- 24 elevhæfter
- en lærervejledning
- en smagekasse med fødevarer til 24 elever
- 24 opskrifthæfter til eleverne og deres forældre
- ekstra opskrifter på GoCook.dk
FDB Skolekontakten har udviklet GoCook Smagekassen sammen med 6 om dagen og Hjemkundskabslærerforeningen.