Foto: Colourbox

Tilsætningsstoffer

Alle tilsætningsstoffer, der anvendes i fødevarer, skal være godkendt af EU. I private husholdninger bruges tilsætningsstoffer fx sukker som konservering, når vi sylter, eller bagepulver, når vi bager. Industrien bruger også tilsætningsstoffer. Det skyldes bl.a. forbrugernes forventninger om lang holdbarhed, kødpålægs farve og produkter med mindre fedt - tilsætningsstofferne har altså mange funktioner.

På en varedeklaration kan du enten se tilsætningsstofferne i ingredienslisten eller samlet efter ingredienslisten med ordet ’tilsat’ foran. Et tilsætningsstof kan fx være stabilisator, konserveringsmiddel, farvestof eller smagsforstærker. Enten står dets kemiske betegnelse eller som et E-nummer – fx E322 (sojalecitin). E’et betyder, at stoffet er godkendt i EU.

Læs mere om tilsætningsstoffer her.